For de fleste danske SMV’er kommer ESG-kravene ikke direkte fra lovgivningen. De kommer videresendt fra nogen længere oppe i værdikæden - banken, en stor kunde eller en offentlig indkøber. Det betyder, at kravene varierer i form og indhold, men ofte ligner hinanden i, hvilke data de efterspørger.
Praktisk for virksomheder, der skal bruge dokumentation til bank, kunder eller udbud.
En SMV med under 250 ansatte er sjældent direkte CSRD-pligtig. Alligevel mærker mange den nye virkelighed: store virksomheder, der selv skal rapportere på hele deres værdikæde, sender spørgeskemaer videre. Banker, der skal medtage klimarisiko i kreditvurderingen, gør det samme. Kravene flyder altså ned gennem leverandørkæden i stedet for at lande på SMV’ens bord direkte fra lovgiver.
Bankdialogen er det første sted: en låneforespørgsel udløser et ESG-relateret spørgeskema. Leverandørgodkendelser hos store kunder er det næste: en koncern beder om data, før en kontrakt fornyes. Offentlige udbud er det tredje: et udbud kræver bæredygtighedsdokumentation. Forsikringsselskaber begynder også at bede om data, særligt på klimaeksponering. På tværs af de fire kanaler går de samme spørgsmål igen om energi, CO2, arbejdsmiljø og politikker.
Et lokalt transportfirma med 14 lastbiler har kørt for samme entreprenør i 12 år. I 2025 sender entreprenøren et leverandørspørgeskema med 30 ESG-spørgsmål, der skal besvares inden næste rammeaftale. Spørgsmålene dækker brændstoftype, CO2-udledning per kørt km, chaufførernes arbejdsmiljø og virksomhedens politikker mod social dumping. Transportfirmaet har data fra GPS-systemet, brændstofkortene og lønsystemet. Det, der ikke ligger klar, er strukturen - den rapport, der samler alle data ét sted.
Detaljeringen følger typisk størrelsen på modtageren. En lokal håndværker, der svarer en boligforening, kan klare sig med 4–6 sider og estimerede tal. En leverandør til en større børsnoteret koncern bliver bedt om mere granulært input, fx scope 1 og scope 2 separat. Den samme rapport kan dække begge niveauer, hvis tallene er beregnet konsistent og metoden er beskrevet.
Når en SMV ikke har et ESG-svar klar, sker der ofte tre ting: behandlingstiden hos banken bliver længere, leverandørgodkendelsen trækker ud, og udbuddet vurderes som risikabelt. I praksis er det sjældent et nej, men det er ofte en forsinkelse - og en forsinkelse koster typisk både tid og penge.
Et fælles datablad over el, brændstof, affald og medarbejdertal - opdateret kvartalsvist - gør, at alle ESG-svar kan trækkes fra samme kilde. Det fjerner det dobbelt-arbejde, der opstår, når hver henvendelse behandles som et nyt projekt.
Hvad er en ESG-rapport?
Få en enkel forklaring på hvad en ESG-rapport er, hvad den typisk indeholder, og hvorfor små virksomheder bliver mødt af ESG-krav.
ESG-rapport for små virksomheder
Se hvordan små virksomheder kan lave en enkel ESG-rapport til bank, kunder og udbud uden et tungt rapporteringssetup.
ESG-rapport skabelon
Få overblik over hvordan en ESG-rapport skabelon typisk er bygget op, og hvordan små virksomheder hurtigt kan udfylde den med egne data.
Få et samlet overblik over ESG-rapportering i håndværksfag, hvor drift, materialer, transport og arbejdsmiljø ofte fylder mest.
Guides til virksomheder der leverer til større kunder og er begyndt at modtage ESG-krav i leverandørdialoger, ved finansiering eller i forbindelse med udbud.
Guides til produktions- og fremstillingsvirksomheder, hvor energi, råvarer, affald og transport typisk er de mest centrale ESG-emner.
Gå direkte til generatoren og udfyld virksomhedsoplysningerne trin for trin.
Start generatoren